Om Sawarabykoret



Kirke Saaby - Kisserup pastorat

Sawarabykoret forside

Om Sawarabykoret

Korets leder

Koncerter og lignende

Repertoire

Links

Kontakt Sawarabykoret

Sawaraby-koret blev startet i januar 1994 af Kirke Saabys daværende organist Yuzuru Hiranaka.

Ordet Sawaraby stammer fra en ode i et kendt japansk digt og betyder frisk, ung, livet foran dig.

Koret er opbygget som en selvstændig forening, der er kontraktligt knyttet til sognets to kirker, Kirke Saaby og Kisserup Kirke.

Korets medlemmer har siden 1. april 1997  varetaget funktionen som kirkesanger ved alle kirkelige handlinger.

Korets repertoire er overvejende klassisk, men der indgår også sange og viser.
Som en hjælp bliver nye stemmer indspillet efterhånden.

I dag ledes koret af organist Anders Danman.
Fast øveaften er torsdag kl. 19:30 – ca. 21:30. Der er indlagt en pause, hvor kaffe og te indtages, mens snakken går.

Koret er medlem af Kor72.

Vi lægger vægt på, at korets medlemmer får mulighed for at uddanne sig.
Vi har to workshops (weekendkurser) årligt med sangteknik og stemmetræning, hvor vi undervises af professionelle sangpædagoger. Dertil kommer kortere kurser i afgrænsede emner.

Som en udadvendt aktivitet inviterer koret og organisten hvert forår og efterår til sangaften i Den Gamle Skole.